Kære Kunde

Siden 1978 har vi produceret træk til alle person- og varebiler i Danmark og kunne i 2003 fejre 25 års jubilæum på det danske marked.

Dansk Anhængertræk startede som en lille virksomhed i Kolding, der udover anhængertræk også producerede kølekasser til dybtfrostvogne. Da vi i 1995 for anden gang voksede ud af lokalerne, flyttede vi til vores nuværende adresse på Gejlhavegård i Kolding, hvor den danske del af produktionen også er placeret. Her fremstilles i dag udelukkende anhængertræk fra rå jernplader til færdige, pulverlakerede træk.

I forbindelse med krav om EU-godkendelse af samtlige modeller indgik vi et samarbejde med den belgiske producent af anhængertræk, GDW nv. GDW leverer anhængertræk til lande i Vest- og Østeuropa og kunne i 2002 fejre deres 50 års jubilæum som én af de mest betydende leverandører på det europæiske marked for anhængertræk.

Handelsvirksomheden Dansk Anhængertræk GDW A/S blev etableret den 15. april 2001 for at servicere kunderne i Skandinavien og Nordtyskland og levere anhængertræk, elsæt og tilbehør til både nye og ældre bilmodeller på markedet.

Dansk Anhængertræk GDW A/S råder over et samlet lager på 65.000 anhængertræk og vores produktkatalog omfatter mere end 1500 forskellige træk, hvortil der tilføjes ca. 60 nye modeller hvert år. Med dette ønsker vi at leve op til vores position på markedet som den leverandør, der har det bredeste produktprogram.

Vi har egen monteringshal, og pga. vores store erfaring med anhængertræk foretrækker mange kunder derfor at få foretaget montering af anhængertræk hos os.

Udover de mere end 1500 forskellige træk, som vores produktkatalog omfatter, fremstiller vi også træk til specielle biler, såsom oldtimere, biler med lift og autocampere. Vi har bilen stående på vores specialværksted, hvor vi bygger trækket direkte på bilen. Træk til disse biler laves ud fra samme princip som vores standardtræk.

  

Henning Baun Christensen

Adm. direktør

 

 

 

 

 

  • Mere end 25 år på det danske marked
  • Træk til nye og gamle modeller
  • Mulighed for galvanisering
  • Modeltilpassede elsæt
  • 40.000 træk på lager
  • Specialløsninger og montering
  • Sikkert, aftageligt system
  • Minimum af udskæring i bilens kofanger